Jobs hos Hako Danmark

Hos Hako Danmark A/S er vi altid på udkig efter motiverede medarbejdere til vores forskellige afdelinger.

Værd at vide

  • Tysk kvalitet
  • Service i hele Danmark
  • Altid i udvikling
"

Scroll

 Økonomiassistent søges

Brænder du for økonomi og bogføring og har du samtidig mod på at arbejde med andre alsidige kontor-opgaver? Så er du måske vores nye kollega!
Vi tilbyder dig en hverdag med inspirerende kolleger i en velfungerende virksomhed, hvor tingene til tider går stærkt. Hako Danmark A/S er i en spændende udvikling, hvor vi sidst på året påbegynder byggeri af nyt domicil.
Du vil indgå i et samarbejde med administrationen og den økonomiansvarlige omkring de daglige procedurer i økonomiafdelingen, hvor vi tilbyder et udfordrende og alsidigt job med mulighed for at sætte sit eget præg på hverdagen.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:
– Supportere salg m.h.t. ordretilgang.
– Fakturering og debitorbogholderi.
– Finans- og kreditorbogholderi.
– Afstemning og indberetning til myndigheder.
– Deltage ved måneds- og årsafslutning.
– Deltage i udarbejdelse af løn.
– Øvrige økonomi/administrative opgaver samt diverse ad hoc-opgaver.

Dine kvalifikationer:
– Du har relevant uddannelse samt erfaring med arbejdet i en økonomiafdeling, gerne revisoruddannet.
– Du er rutineret bruger af Office pakken og har du kendskab til C5/Navision vil det være en fordel.
– Du ser muligheder og løsninger frem for begrænsninger.
– Du må gerne kunne udtrykke dig på tysk eller engelsk i skrift eller tale.
– Du kan arbejde selvstændigt og er stabil, punktlig og fleksibel.

Vi tilbyder:
– Et spændende og afvekslende job, som du selv har stor indflydelse på. Evt. mulighed for deltid.
– Du indgår i et velfungerende team, hvor der er god kultur og hjælpsomhed på tværs af afdelingerne.
– Fast attraktiv løn efter kvalifikationer, med pensionsordning, sundhedsforsikring m.m.
– Attraktivt og selvstændigt job i en velkonsolideret virksomhed.
– Arbejde med de førende produkter på markedet.

Send din skriftlige ansøgning med relevante data på mail: [email protected]. Ansøgningerne vil løbende blive behandlet.

Har du spørgsmål så kontakt Dorthe Sørensen på tlf.: 40 25 82 40.

Hako Danmark A/S er et landsdækkende firma med 35 ansatte. Firmaet har siden 1960 beskæftiget sig med salg af Hako produkter og har et meget tæt samarbejde med Hako GmbH – Tyskland. Hako GmbH er i dag en af verdens største udbydere af rengøringsmaskiner med ca. 2.000 ansatte og omsætter årligt for ca. 3 milliarder D.kr. Programmet omfatter gulvvaskemaskiner, feje-sugemaskiner, kompakttraktorer, multiredskaber og selvopsugende gadefejemaskiner.